I den europæiske tænknings historie er forestillingen om en cyklisk tid dukket op flere gange (f.eks. hos Empedokles, Polybios og Vico). I nyere tid må man først og fremmest henvise til Friedrich Nietzsches idé om altings evige genkomst. Følgende citat udtrykker denne idé.

Hvis universet opfattes som en bestemt energimængde og som en bestemt mængde af energicentre - og alle andre begreber er ubestemte og derfor ubrugelige - følger det deraf, at universet i løbet af sin eksistens må gennemgå et beregneligt antal kombinationer i det store tilfældighedsspil. Med ubegrænset tid vil enhver mulig kombination opnås på et eller andet tidspunkt; og hvad mere er: den vil have været opnået et uendeligt antal gange tidligere; og eftersom der mellem enhver 'kombination' og 'dens gentagelse'vil have været realiseret alle andre mulige kombinationer, og eftersom enhver af disse kombinationer må have bestemt hele serien af kombinationer i den samme orden, så vil man have påvist en cyklisk bevægelse af absolut identiske serier. Det er således vist, at universet er en cirkulær bevægelse, som allerede har gentaget sig selv uendeligt mange gange, og som udspiller sit spil ad infinitum.(Nachgelassene Fragmente, Berlin 1972; egen oversættelse.)

Ovenstående er skrevet i 1888. Fra 1889 til sin død var Nietzsche sindssyg.


Tid i filosofi mv.: 1800-1950