Men med 1880-loven var der blevet indført en fælles dansk tid. Loven gav imidlertid problemer. Danmarks nabolande mod syd og nord kunne jo næppe forventes at ville indrette sig efter Københavns Observatoriums middelsoltid. Der var tydeligvis brug for en international konvention. Den kom i 1884, hvor en international kongres anbefalede et verdenomspændende tidszone-system med udgangspunkt i Greenwich. Sverige respekterede faktisk allerede i 1884 dette system, som indebar, at man indrettede sig tidsmæssigt med en times forskydning i forhold til Greenwich. Det betød, at den fælles danske tid i 1880erne kom til at afvige fra den svenske med 9 minutter og 41 sekunder. Det kunne naturligvis ikke gå i længden, og i 1893 forberedte den danske rigsdag så en ny lov om tidens bestemmelse, som skulle tage hensyn til den internationale konvention om tids-zone-systemet. Dansk tid skulle ifølge den nye lov bestemmes som middelsoltiden for den 15. længdegrad øst for Greenwich. Som det blev fremhævet i lovens bemærkninger skærer denne længdegrad Bornholm tæt ved Pedersker. Man kan altså sige, at med loven af 1894 skulle dansk tid skifte fra Københavns til Bornholms middelsoltid. På Bornhom har man valgt at markerere skæringspunktet mellem den 55. breddegrad og den 15. længdegrad. Dette knudepunkt ligger tæt ved Pedersker.

Meget vittigt beskrev et af Folketingets medlemmer, Fredrik Bajer, i øvrigt under lovforslagets første behandling konsekvensen af lovens vedtagelse:

' Den overgang, som det gælder om at gøre, hvis dette lovforslag bliver lov, indskrænker sig til, at vi nytårsdag 1894 alle sammen må stille vore ure 9 minutter og 41 sekunder frem, og det er så ringe en ulempe, at jeg tror, at man nok kan finde sig deri. Hvis nogen skulle tænke, at man derved har skåret 9 minutter og 41 sekunder af sit liv, er det naturligvis kun tilsyneladende.'

Lovforslaget blev vedtaget uden problemer. Dermed accepterede Danmark den internationale konvention fra 1885. Dermed gjorde Danmark sit til, at man fik indført det verdensomspændende tids-zone-system. Som en sidegevinst blev der dermed bragt overensstemmelse mellem svensk og dansk tidsregning.

Tidregning: 1800-1950 (oversigt)