I 1533 blev Calvin omvendt fra humanisme til lutherdommen. Han nærede den største beundring for Martin Luther.

Calvin forsvarede mere rigoristisk end Luther tanken om forudbestemmelse. Han formulerede den dobbelte prædestinationslære, ifølge hvilken nogle mennesker er forudbestemt til evig frelse, mens andre mennesker er forudbestemt til evig fortabelse. Gud vil ifølge Calvin kun fremkalde troen hos de førstnævnte.

Calvin opfattede i begyndelsen - ligesom Luther - søndagshvilen som en praktisk tradition i kirken. Senere overførte han imidlertid det jødiske sabbatsbud til søndagen.

Calvinismen fik især stor betydning i Skotland, Schweiz, Holland og senere i USA. I Holland mødte Calvins prædestinationslære dog en vis modstand bl.a. fra Arminius.

Calvin opfordrede sine tilhængere til at tro, at de var udvalgte, og demonstrere det i en foretagsomhed, som Gud ville velsigne. På den baggrund blev calvinsk tænkende mennesker førende i verden inden for handel og industri.


Tid i filosofi mv.: 1500-1650 (oversigt)