Forholdet mellem tid og evighed er beslægtet med et andet middelalderproblem, nemlig spændingen mellem Guds forudviden og menneskets frihed.

Middelalderlogikerne så dette problem som en tilsyneladende konflikt mellem to kristne dogmer - Guds forudviden og menneskets frihed. Hvis Gud kender min beslutning i morgen, er det jo allerede i dag sandt, at jeg vil træffe den pågældende beslutning i morgen, hvilken mening giver det da at hævde, at jeg kan vælge mellem flere muligheder, når jeg i morgen træffer min beslutning?

Man skal altså tage stilling til følgende argument:

(1) Personen, P, udfører i morgen
handlingen, H.

Derfor:

(2) Det var i går sandt, at P to dage senere
ville udføre H.

Da fortiden ikke står til at ændre (dvs. er nødvendig), følger det:

(3) Det er nødvendigt, at det i går var sandt,
at P to dage senere ville udføre H.

Heraf følger:

(4) Det er nødvendigt, at P i morgen
vil udføre H.

Argumentet kan også formuleres på andre måder, men dets hovedstruktur er nogenlunde fast. Blandt dem, der afviste argumentationen, kan nævnes Thomas Aquinas og William af Ockham.

Richard af Lavenham analyserede de forskellige mulige reaktioner på argumentet i en tekst fra ca. 1380. Teksten findes her i dansk oversættelse.

Diskussionerne om argumenter som det ovenstående kan ses som vigtige forløbere for debatterne i reformationen om forudbestemmelse og prædestination.


Tid i middelalderlig filosofi og teologi (oversigt)