Ifølge den opfattelse, som svarer til den første grad af 'tense-logical involvement', skal temporale aspekter af virkeligheden beskrives under henvisning til

a) en ordnet mængde af tidspunkter organiseret med en før/efter-relation
b) et begreb om 'sandhed til et tidspunkt' - defineret for ethvert udsagn og ethvert tidspunkt.

Med dette udgangspunkt bliver det forholdsvis let at definere sandhedsbetingelser for fortids- og fremtidsoperatorerne, nemlig:

Det er sandt til tiden t1, at udsagnet q har været opfyldt (symbolsk: Pq), hvis der findes et tidspunkt t2 før t1, til hvilket q er opfyldt.

Det er sandt til tiden t1, at udsagnet q vil være opfyldt (symbolsk: Fq), hvis der findes et tidspunkt t2 efter t1, til hvilket q er opfyldt.

Således forstået bliver de tempusformede udsagn dog ikke andet end forkortelser for længere udtryk formuleret i det B-teoretiske sprog. Udsagn som 'det regnede i København i går' eller 'det bliver snevejr i Odense i morgen'er ikke tilladte i sig selv i systemet. Sådanne udsagn kan først accepteres, hvis det specificeres, til hvilke(t) tidspunkt(er) de udtales.

Den første grad af 'tense-logical involvement' svarer til den måde, hvorpå tiden normalt benyttes i fysikken og anden naturvidenskab. Tidspunkternes (tidløse!) eksistens antages og giver med en konvention om tidsmåling anledning til en 'tidsparameter'. Dermed kan man udtrykke, at noget sker til et bestemt tidspunkt eller klokkeslæt.

Prior har sammen med mange andre A-teoretikere peget på, at denne første grad af 'tense-logical involvement' oplagt er ganske utilstrækkelig, når det gælder om at beskrive menneskets erfaring af tilværelsens temporalitet. Vi kan ikke uden et ganske alvorligt tab se bort fra asymmetrien mellem fortid og fremtid, og vi mister ligeledes noget afgørende, hvis vi forsøger at se bort fra nu'et og nærværet i tidsoplevelsen.


Mere om:

A. N. Priors tidslogik (generelt)

Tenselogik af anden grad

Tenselogik af tredje grad

Tenselogik af fjerde grad