Jens Olsens verdensur
Jens Olsen (1872 - 1945) kaldte sig selv for 'astro-mekaniker'. Han var en enestående begavelse, som forenede matematisk og astronomisk indsigt med evne til design og håndværksmæssig forarbejdning på højeste plan.

Jens Olsen var meget optaget af de berømte ure i Europa - ikke mindst uret i Strasbourg domkirke. Han designede et ur, der kan siges at være af samme slags - et astronomisk ur!

Der blev arbejdet på Jens Olsens verdensur i mange år. Først var det Jens Olsen selv og hans søn, der arbejdede på uret. Men efter sønnens død under krigen og Jens Olsens død i 1945, måtte hans medarbejdere overtage opgaven. Uret var færdigt i 1955, og det blev opstillet i Københavns Rådhus.

Jens Olsens verdensur har 11 uafhængige værker, der i kombination kan vise alt, hvad hjertet kan begære: søndagsbogstaver, ugedag, dato efter forskellige kalendere, de forskydelige kirkelige helligdage, solens opgang og nedgang, lokaltid, sand soltid, middelsoltid osv.


Horologi: 1800-1950 (oversigt)



Jens Olsens verdensur, som udstilles i Københavns Rådhus.
Jens Olsens verdensur, som udstilles i Københavns Rådhus.