Pendulurets nøjagtighed blev væsentligt forbedret, da den berømte urmager George Graham i 1715 opfandt den såkaldt hvilende ankergang. I denne konstruktion er ankerets tappe og tandhjulets tænder formet således, at hjulet er i ro i det meste af pendulslaget og blot springer en tand (evt. et sekund), når pendulet er i sine yderstillinger. Som det fremgår af figuren, sker energioverførslen til pendulet meget hurtigt, og den finder netop sted, når pendulet er i sin ligevægtsstilling.


Horologi: 1650-1800 (oversigt)