I 1671 konstruerede William Clement et pendulur med et forbedret hemværk. Ideen er her, at pendulet skal vippe et anker med to tappe, som kan gribe ind i et specielt udformet tandhjul, hvorved tandhjulets bevægelse kontrolleres af pendulet. Der er tale om en såkaldt ankergang. Ideen illustreres dels med en lille video og dels med en tegnet illustration.

På tegningen er pendulet i sin ene yderstilling. Derfor er tappen A nede. Belastningen på tandhjulet (ikke vist på tegningen) får nu hjulet til at dreje i pilens retning. I mellemtiden svinger tappen B ned og stopper hjulets bevægelse.

Tappene regulerer ikke bare tandhjulets bevægelse, men de sikrer også, at pendulet ikke mister energi og går i stå. Ved hver kontakt mellem hjulet og tappene påvirkes pendulet. Denne påvirkning er afgørende for urets gang, men den må naturligvis ikke bevirke, at svingningstiden for pendulet bliver ændret, så dets gang bliver unøjagtig. Det er imidlertid vanskeligt helt at undgå en sådan påvirkning.


Horologi: 1650-1800 (oversigt)