Bornholmerurerne
Tilsyneladende begyndte den bornholmske produktion af ure med en stranding af et hollandsk skib, som var hjemmehørende i Amsterdam og var på vej til Reval (det nuværende Talinn). Skibet løb på grund natten mellem den 15. og 16. november 1744. Godset blev bjerget og ført til et pakhus i Rønne. Det omfattede bl.a. klokker og lodder til produktion af ure. Tilsyneladende er nogle lokale håndværkere blevet sat til at rense urene - blandt dem givetvis brødrene Peter og Otto Arboe. Det var sikkert ikke første gang, de unge håndværkere stiftede bekendtskab med ure, men arbejdet med godset fra skibet blev et vigtigt incitament for deres videre arbejde. Den 17. april 1745 skrev Bornholms amtmand:

"Her findes iblandt andre sønderlig et par saadanne Unge Mænnesker, hvilke udi Uhrmager-Konsten haver, ved egen øvelse, først udi Træe, dernæst i Jærn, bragt det nu saavidt, at de ud af Messing forfærdige store Stue-Uhrer med Klokke-Slag og Minute-Visere, heel nætte og accurate."
(Bodil Tornehave: Borholmeruret, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1988, p. 13)

Den bornholmske produktion af de karakteristiske store stueure blev meget omfattende. I løbet af 1800-tallet blev ikke mindst ur-kasserne produktudviklede, idet man bl.a. introducerede nye kasser, som blev navngivet efter mennesker: 'manden', 'frøkenen' og 'konen'.


Horologi: 1650-1800 (oversigt)









Nogle klassiske bornholmerure.
Nogle klassiske bornholmerure.