John Harrison (1693-1776) brugte det meste af sit liv til at
konstruere søkronometre. Et af hans ure blev testet på en
rejse til Jamaica. Ved tilbagekomsten til Portsmouth i 1762 blev
det konstateret, at det havde tabt mindre end to minutter. Det
svarer til, at uret kan benyttes til at bestemme længdegrader
med en nøjagtighed af 18 miles. På den baggrund gjorde
Harrison krav på det fulde beløb - £ 20.000, hvilket
man ikke uden videre ville give ham. Omsider i 1773 - efter megen
tovtrækkeri - fik Harrison udbetalt den store pris. Han var da
80 år gammel. Opfindelsen af pålidelige søkronometre
må anses for en meget væsentlig bedrift. Med dem kunne
man over alt på jorden bestemme forskellen mellem lokaltiden
og tiden svarende til observatoriet i Greenwich ved London.
Lokaltiden kunne ganske enkelt bestemmes ved iagttagelse af solens
bevægelse. Forskellen mellem de to tider er et mål for
længdeforskellen mellem Greenwich og det pågældende
sted.
Se en
prototype af Harrisons ur
Horologi: 1650-1800 (oversigt)