Moderen i eventyret begiver sig til 'Dødens Have' for at finde det barn, som Døden har taget fra hende. Hun ønsker at få sit barn tilbage. I Dødens have står børnenes skæbner som blomster.

Døden giver moderen klarsyn og lader hende i sin brønd se to udvalgte børns (blomsters) skæbner. ... Du ser deres hele Fremtid, deres hele Menneskeliv, siger Døden, og historien fortsætter:

Og hun saae ned i Brønden; og det var en Lyksalighed at see, hvor den Ene blev en Velsignelse for Verden, see, hvormegen Lykke og Glæde der udfoldede sig rundt om. Og hun saa den Andens Liv og det var Sorg og Nød, Rædsel og Elendighed.
'Begge Dele er Gud Villie!'sagde Døden.

Moderen får at vide, at den ene af de to skæbner er hendes barns, men hun kan ikke få at vide hvilken af dem, det er. Da skifter moderen mening. Hun beder Døden beholde barnet.

Man kan sige, at synet i brønden bliver en åbenbaring af to alternative skæbner, som kan blive virkelige, men ikke nødvendigvis bliver det. Der er tale om mulige fremtidsforløb. Det er let at se lighedstræk med de senere ideer om forgrenet tid inden for den moderne tidslogik.


Litteratur om tid: 1800-1950 (oversigt)