Når man skal beskrive begivenheder tidsmæssigt, kan det enten ske ved at sætte begivenhederne i forhold til hinanden ved hjælp af de statiske begreber før, efter og samtidig med (B-begreberne), eller også kan det ske under anvendelse af de dynamiske begreber fortid, nutid og fremtid (A-begreberne). Det er klart, at valget mellem statisk og dynamisk tid er relevant i forbindelse med beskrivelsen af forholdet mellem tid og menneske. Et menneskes skiftende lykke kan enten beskrives indefra af den involverede, dvs. A-mæssigt, eller udefra af iagttageren, dvs. B-mæssigt.

Den første form for tidsmæssig beskrivelse er statisk, idet dens holdbarhed (eller rigtighed) ikke afhænger af, hvornår beskrivelsen formuleres. Anderledes er den type beskrivelse, som opnås med det sidste sæt af temporale begreber. En begivenhed, som nu er fremtidig, vil blive nutidig og senere fortidig. Denne stadigt skiftende beskrivelse af begivenhederne kaldes dynamisk. Ifølge den statiske tidsopfattelse er tiden en struktur, som vi meningsfuldt kan beskrive, som om den blev set 'udefra' (dvs. Tiden-som-den-er-for-Gud).

Ifølge den dynamiske tidsopfattelse skal vi principielt se tiden 'indefra' og lægge vægt på at skelne mellem de fortidige (erindrede) begivenheder og de kommende (forventede) begivenheder (dvs. Tiden-som-den-er-for-os).

Billedet viser et kalkmaleri fra Tingsted Kirke med et såkaldt 'lykkehjul', som beskriver et menneskes forventning til fremtiden ('jeg vil regere'), toppen af succes ('jeg regerer') samt den efterfølgende situation ('jeg har regeret'). - I flere danske kalkmalerier behandles spørgsmål om tid.

Tid i moderne filosofi (oversigt)