Hovedskikkelsen i nyere tids naturvidenskab må siges at være Isaac Newton (1642-1727), som grundlagde den klassiske fysik. Den centrale idé i Newtons fysik var, at naturen kan beskrives matematisk. Også tidsbegrebet blev sat ind i denne matematiske ramme.

Newtons idé om beregnelighed i naturen førte til fornyede overvejelser om determinisme og menneskesyn. Kan menneskets fremtidige handlinger i princippet forudberegnes? Hvad med den frie vilje i den forbindelse? Er mennesket i virkeligheden blot et avanceret urværk?

Inden for botanikken finder vi faktisk i samme periode en beslægtet tanke, som på meget konkret vis fremstiller naturen som et urværk. Den store svenske naturforsker Carl von Linné (1707-78) konstruerede nemlig et såkaldt 'blomster-ur', som kan opfattes som et udtryk for regelmæssigheden i naturen.

Mere om:

Newtons fysik

Determinisme og menneskesyn

Linnés blomsterur

Begivenheder uden årsag