Ved temperaturstigninger bliver et pendul som regel længere, og dermed bliver svingningstiden også længere. Det betyder, at uret vil gå hurtigere i den kolde nat end i middagsheden, medmindre man forsøger at rette fejlen ved et eller andet indgreb.

I 1721 opdagede Graham, at man kan klare problemet ved at benytte en glas- eller stålbeholder med kviksølv som pendullegeme. Hvis temperaturen stiger, vil kviksølvet nemlig udvide sig mere end beholderen. Derved kan man opnå, at tyngdepunktet for det svingende system ikke flytter sig ved temperaturændringer. På den måde kan man sikre, at pendulet kan holde samme svingetid ved forskellige temperaturer.

En alternativ løsning på det problem for pendulure, som temperaturforandring giver anledning til, er Harrisons rist-pendul.

Med Grahams og Harrisons arbejder havde penduluret nået en meget stor nøjagtighed.

Mere om Harrisons rist-pendul

Horologi: 1650-1800 (oversigt)