Der er et væld af interessante elementer i den middelalderlige tidsregning. Væsentligt er det bl.a., at kirken tidligt af teologiske grunde måtte argumentere for en afvisning af ideen om cyklisk tid. På det begrebsmæssige felt var påskeberegningen tidligt en stor udfordring til de lærde. Efterhånden fik man opbygget et kompliceret kalendersystem bl.a. med de såkaldte søndagsbogstaver og gyldental. Systemet blev ikke bare udtrykt i skriftlige tabeller, men indgik også i de store astronomiske kirkeure som f.eks. i Lund (se figuren).

I den tidlige middelalder skiftede man fra den romerske form for årstal til årstal efter Kristus, som vi stadig bruger dem. Til grund for vore årstal ligger en beregning af Dionysius Exiguus.

Efterhånden blev der fremsat en hel del kritik af den julianske kalender og af kalendersystemet som helhed. Dette førte frem til kalenderreformen i 1582.

I forbindelse med middelalderens tidsregning bør det også nævnes, at opdelingen af timen i minutter og sekunder netop stammer fra denne periode.

Mere om:

Afvisning af ideen om cyklisk tid

Dionysius Exiguus

Påskeberegningen

Søndagsbogstaver og gyldental

Kritik af den julianske kalender

Minutter og sekunder