Horologien i perioden 1800 til 1950 var stærkt præget af stadig øget præcision og universalisering. Vigtige milepæle er Riefler-uret (1889) og Shortt-uret (1921). Med i billedet hører dog også den store interesse i perioden for de mere kuriøse tidsmålere, f.eks. middagskanoner, gasure og kugleure. Også interessen for uret som dekorativt inventar bør nævnes. Derimod var interessen for at konstruere store astronomiske ure ikke længere så stor. Her kan Jens Olsens verdensur måske siges at være en undtagelse.

Efterhånden blev tydelige ure på offentlige steder mere og mere almindelige i byerne. I nogle tilfælde blev det til vartegn for byerne - tænk blot på Big Ben i London.

De offentlige ure blev en vigtig forudsætning for bylivet, da man ikke altid kunne stole på sit eget ur (hvis man da havde et). Derfor var det en alvorlig sag, hvis disse offentlige ure af en eller anden grund ikke fungerede efter hensigten. Konstruktionen under besættelsen af et mørkelægningsur (1941) skal forstås i den sammenhæng.

Mere om:

Riefler-uret (1889)

Shortt-uret (1921)

Middagskanoner

Gasure

Kugleure

Uret som dekorativt inventar

Big Ben

Det astronomiske ur i Beauvais

Jens Olsens verdensur

Mørkelægningsur (1941)