Flere temaer vedrørende tiden spillede en rolle for antikkens filosoffer. Det gjaldt ikke mindst spørgsmålene om henholdsvis
(1) forandringens betydning i verden, og
(2) tidens væsen eller begreb.

Mht. (1) mente nogle - f.eks. Heraklit (ca. 540-480 f.Kr.) - at alt er under bestandig forandring, mens andre - f.eks. Zenon (ca. 540-480 f.Kr.) - mente, at forandringen er en illusion. Tanken om en fundamental uforanderlighed over tid kan også få en anden udformning - nemlig gennem ideen om cyklisk tid, som vi f.eks. finder den hos Empedokles (ca. 490-430 f.Kr.).

Mht. (2) drejede det sig om tiden forstået i lys af bevægelse (forandring) samt om tiden i forhold til det numeriske (tallene). Specielt fik de ideer, som henholdsvis Platon (427 - 347 f. Kr.) og Aristoteles (384-322 f.Kr.) udformede, stor betydning. Hos grækerne - og især hos romerne - fik Kronos-myten stor betydning for tidsforståelsen. Det hører også med i billedet, at der findes væsentlige tekster om tid i Bibelen og hos kirkefædrene - ikke mindst hos Augustin (354-430 e.Kr.).


Mere om:

Heraklit

Zenon

Empedokles

Platon

Aristoteles

Kronos-myten

Tid i Bibelen

Augustin