Ifølge Ockham-modellen kan der skelnes betydningsmæssigt (semantisk) mellem følgende 3 udsagn:

1) 'A udfører i morgen handlingen H'
2) 'Det gælder nødvendigvis, at A i morgen
udfører handlingen H'.
3) 'Det gælder muligvis, at A i morgen udfører
handlingen H'.

Denne og andre egenskaber ved Ockham-modellen gør, at netop denne løsning af mange opfattes som et godt bud på den tidslogik, som vor dagligsproglige argumentation forudsætter. Det har imidlertid vist sig, at der findes relativt sjældne argumentationsformer, som vi dog vil være rede til at acceptere som gyldige, men som ikke kan dækkes tilfredsstillende af Ockham-modellen; se herom i (Øhrstrøm og Hasle, 1995, p.268 ff.). Disse vanskeligheder kan dog overvindes, hvis man modificerer Ockham-modellen en smule. Resultatet heraf bliver den såkaldte Leibniz-model, som kan illustreres af figuren til højre.

Fordelen ved Leibniz-modellen i sammenligning med Ockham-modellen er ud over forholdet til den dagligsproglige argumentation og den dertil hørende intuition, at mens Ockham-modellen opererer med tider med forskellig status (fremtid som vil blive realiseret kontra fremtid, som ikke vil blive realiseret), har Leibniz-modellen kun én slags tider. Til gengæld skal man i Leibniz-modellen acceptere, at der nu i en eller anden forstand 'eksisterer' flere forskellige, men indtil nu uskelnelige forløb, hvoraf dog kun ét er det virkelige.


Mere om:

A.N. Priors tidslogik

Priors 4 grader

Priors ide om forgrenet tid (Peirce-modellen)

Ockham-modellen for forgrenet tid


Tid i moderne filosofi mm. (oversigt)