Renæssancens urmagere fandt på en række forbedringer
inden for deres kunst. Bl.a. fik mekaniske stueure en vis
udbredelse i perioden. Man arbejdede bl.a. med udviklingen af
fjederure og transportable solure forsynet med kompas, ligesom man
videreudviklede brændure (olielampe-ure) og sandure
(timeglas). Mest markant er det imidlertid, at man fandt praktiske
måder, hvorved man kunne udnytte Galileis ide til et pendulur.
Her var det især Huygens, der spillede en rolle. Med hans
forbedringer opnåede penduluret en meget høj grad af
nøjagtighed (omkring 1 sekund pr. døgn). Huygens'
pendulure blev meget vigtige for naturvidenskaben, f.eks. for Ole
Rømers måling af lysets hastighed.
Mere om:
Det astronomiske ur i Bern
Brændure (olielampe-ure)
Solure forsynet med kompas
Sandure (timeglas)
Mekaniske stueure
Fjederure
Galileis ide til et pendulur
Model af Galileis pendulur
Huygens' pendulure
Huygens' brug af
cykloideophæng