Ideer om tid i moderne filosofi mm.
I moderne filosofisk tænkning om tid stiller man naturligvis ligesom i alle andre historiske perioder det grundlæggende
spørgsmål:'Hvad er tid?' Men moderne tidsforskere har i almidelighed taget den gamle augustinske visdom til sig, at
spørgsmålet af fundamentale grunde ikke kan besvares. Den
moderne filosofiske og idéhistoriske debat om tid drejer sig derfor især om andre problematikker.
Det gælder for det første forholdet mellem tid og
samfund, om de ideerne angående tidsmæssig præcision samt om relationerne mellem tid og kunst.
For det andet er moderne filosoffer og idéhistorikere optaget af begrebsmæssige spørgsmål angående tiden. Her drejer det sig om forholdet mellem 'statisk og dynamisk tid', om tiden som kvantitet og kvalitet, samt om forholdet mellem tidspunkter og varigheder. Disse betragtninger er i løbet af de seneste årtier blevet samlet i den tidslogik, som A.N. Prior grundlagde i 1950'erne. Med brug af Priors tidslogik er der gennemført en række væsentlige analyser. Bl.a. kan man henvise til Priors 4 grader, som repræsenterer 4
forskellige tidsopfattelser. Man kan også henvise til ideerne om forgrenet tid :
1) Priors ide om forgrenet tid, som også betegnes
Peirce-modellen
2) Ockham-modellen for forgrenet tid, som Prior diskuterede grundigt samt
3) Leibniz-modellen for forgrenet tid, som er en nyere model.
Mere om:
Den gamle augustinske visdom
Statisk og dynamisk tid
Forskellige filosofier om tid
Lige til tiden
A. N. Priors tidslogik
Priors 4 grader
Priors ide om forgrenet tid
Ockham-modellen for forgrenet tid
Leibniz-modellen for forgrenet tid